Tekstlogo-lysTekstlogo-lysTekstlogo_mobilTekstlogo-lys
  • Om Sprogprisen
  • Tilmeld dig Sprogdagen
  • Nyheder
Indstil tekst
✕

Vinderne af Sprogprisen.dk 2017

6. april 2017
Alle vinderne af Sprogprisen 2017

Sprogprisen.dk 2017 til Domstolsstyrelsen, Gentofte Hospital, Nordsjællands Politi og Københavns Kommune.

“Jeg tror, min datter på syv ville kunne læse det, selv om hun nok ville have det lidt svært med forkortelsen ‘KBH’.”

Med blandt andre disse ord begrundede teaterinstruktør og sprogprisdommer Peter Langdal torsdag aften, hvorfor Københavns Kommune skulle have Sprogprisen.dk 2017 for sit enkle budskab “REN KÆRLIGHED TIL KBH” på lysegrønne skraldespande i gader, på pladser og i parker.

Prisen til Københavns Kommune var en af i alt fire, som blev overrakt ved et sprogdagsarrangement i Djøf’s lokaler i København.

 

Årets bedste brev og hjemmesidetekst

Domstolsstyrelsen blev hyldet for årets bedste hjemmesidetekst. I kategorien bedste brev eller e-mail gik prisen til Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Hospital. Og Nordsjællands Politi løb med prisen for bedste tekst i sociale medier.

I begrundelsen for bedste hjemmesidetekst – hvor prisen gik til Domstolsstyrelsens site for journalister – hed det blandt andet, at “omhuen i formidlingen er imponerende”. Og som kommunikationsrådgiver Anne Katrine Lund fra sprogprisens dommerkomite sagde, da hun overrakte prisen:

“Alt er klart; om det er potentielt kringlede indblik i alle ‘retterne’ rundt om i landet eller retslister til at få overblik over sager lige nu, så er der god hjælp at hente.”

I kategorien bedste brev eller e-mail overrakte dommerkomiteens formand, journalist Kurt Strand, prisen til Gentofte Hospitals lungemedicinske afdeling, som blev hyldet for en række særlige informationsark til patienterne:

“De er grafisk overskuelige, og sproget er præget af enkle og korte sætninger uden unødvendige fagudtryk”.

 

Årets bedste tekst på sociale medier

Nordsjællands Politi fik sprogprisen i kategorien bedste tekst på sociale medier for en “uhøjtidelig og usædvanlig tone”. Dommerkomite-medlem Søren P. Espersen, kommunikationsdirektør i Sampension, roste en meget aktiv brug af Facebook med “et enkelt sprog med gode overskrifter, som viser, at man kan være både præcis og humoristisk på samme tid.”

Del:

SENESTE

  • Vinderne af Sprogprisen.dk 2023
    13. oktober 2023
  • Video fra Sprogdagen ’22
    26. oktober 2022
  • Vinderne af Sprogprisen.dk 2022
    4. oktober 2022
  • Sundhedsstyrelsen vinder Sprogprisen 21 | Foto: Christian Falck Wolff
    Medieomtale
    4. oktober 2021
  • Video fra Sprogdagen 21 |  Foto: Christian Falck Wolff
    Video: Sprogdagen 2021
    1. oktober 2021
  • Alle årets vindere af Sprogprisen | Foto: Christian Falck Wolff
    Vinderne af Sprogprisen.dk 2021
    29. september 2021

Følg med på Facebook


Bag Sprogprisen står

  • DMJX – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Dansk Sprognævn
  • sproget.dk
  • Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Wind Kommunikation
  • kurtstrand.dk
  • Syntaksis

Seneste nyheder

  • Vinderne af Sprogprisen.dk 2023
  • Video fra Sprogdagen ’22
  • Vinderne af Sprogprisen.dk 2022
  • Medieomtale
  • Video: Sprogdagen 2021

© 2025 Sprogprisen.dk | Privatlivspolitik | Cookies | Kontakt webmaster

    Indstil tekst