Sprogdagen er et både fagligt og festligt arrangement. Inden årets sprogpriser bliver delt ud, kan du høre inspirerende indlæg med afsæt i årets tema. 

Sprogdagen 2026 bliver afholdt på d. 1. maj på sprogfestivalen SPROGENSE i Multisalen ved Bogense skole.

Her kan du se årets program.

Årets tema for Sprogprisen er 1. maj – politisk kommunikation:

Talerrækken ved uddelingen af Sprogprisen 2026 byder derfor på oplæg om den politiske kommunikation i bredt perspektiv fra både personlige og akademiske vinkler.

Tidspunkt
Fredag d. 1. maj 2026

Sted
SPROGENSE
Multisalen v. Bogense Skole
Gyldensteensvej 2
5400 Bogense

Pris
Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på forhånd.

Tilmeld dig her:  Sprogprisen 2026 | BookingNordfyn

13:30 - INTRODUKTION

Tina Reichstein, medlem af arrangørgruppen, sætter rammen for dagens oplæg.

 

13:35  VELKOMST

Thomas Hestbæk Andersen, direktør i Dansk Sprognævn.

 

13:50  1. maj-talen i lyst og nød ved Lisa Villadsen

I over 130 år har Arbejdernes Internationale Kampdag været rammen for utallige 1. maj-taler. I dette foredrag følger vi genrens udvikling gennem eksempler fra danske 1. maj-taler holdt af venstre- og højrefløjspolitikere, fagbevægelsesrepræsentanter, aktivister og forfattere. Hvilke emner kommer og forsvinder? Hvilke værdier bliver fremhævet? Hvad får publikum at vide at de har til fælles? Og har genren overhovedet en fremtid?

 

14:20  Vi skal ikke finde os i sproglige skidtspande ved Søren Gade

Chikane i form af trusler og sproglige skidtspande er hverdagskost for blandt andre politikere i Folketinget, i regionsråd og i kommunalbestyrelser.
Det er ikke kun et problem for den enkelte politikere, men også en udfordring for demokratiet.
Folketingets formand, Søren Gade, vil som Sprogdagen 2026's første taler behandle netop dette emne under titlen: ”Vi skal ikke finde os i sproglige skidtspande”.

Her vil han blandt andet komme med eksempler på hvad han selv bliver udsat for.

 

14:50  PAUSE

 

15:10  Grøn kommunikation i by og land ved Jeppe Bruus

Den grønne omstilling, bæredygtighed, jernmarker, vindmøller, omlægning af landbrugsjord osv. er følsomme emner og har store økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Det sprog der anvendes, signalerer positiv opbakning eller negativ distance. Men kan man kommunikere til borgerne i Middelfart på samme måde som man kommunikerer med borgerne i København og omegn? 

Hvilke sproglige, retoriske og kommunikative udfordringer giver det at skifte fra by til land inden for et følsomt område som den grønne omstilling?

 

15:45  PRISOVERRÆKKELSER

 

16:30  TAK FOR I DAG

Tryk på knappen for at tilmelde dig