TILMELD DIG SPROGDAGEN

Velkomst ved direktør for Dansk Sprognævn, Thomas Hestbæk Andersen.

Den stigende opmærksomhed på mental sundhed og psykiske lidelser har ændret måden, vi taler på, og i oplægget vil seniorforsker i Dansk Sprognævn Marianne Rathje fortælle om, hvordan denne udvikling har påvirket vores sprog.

Har du tænkt over, hvordan terapiord som traume, lovebombing og gaslighting er blevet en del af vores hverdagssprog? Eller hvordan diagnoser som depression og autisme ofte bliver brugt på en måde, der kan udvande deres egentlige betydning?

Oplægget kommer desuden omkring, hvordan man har omtalt psykisk sygdom gennem tiden, og hvordan udviklingen er gået i retning af en afstigmatisering – fra ord som gal, der oprindelig betød ’forhekset’, til udtryk som psykisk sårbar.

Det er ikke altid nemt at forstå, hvad det handler om, når en læge skal forklare en patient, hvad han eller hun fejler. Historisk set er sproget en barriere, men i de senere år er læger blevet mere bevidste om betydningen af at kommunikere præcist og forståeligt.

Én af dem, som har skubbet på, er DR’s sundhedskorrespondent, læge Peter Qvortrup Geisling. Set fra sin plads ved Lægens Bord, sendt første gang i 1997, mener han, at der – selv om lægesproget har forandret sig – stadig er plads til forbedringer.

"Hun tabte kampen til kræften ..." Kan sproget magte magtesløsheden?

Syge mennesker overdænges med ord og vendinger, der forsøger at skabe mening i det meningsløse. "Du er sådan en fighter", siger vi for eksempel. Men den slags vendinger efterlader ofte patienten med et alt for stort ansvar og skaber derfor både ensomhed og skam. Hvorfor har vi et behov for at pakke virkeligheden ind i metaforer og Gajol-poesi? Og hvad gør pårørende og sundhedsprofessionelles behov for at tale afmagten væk ved vores forhold til alt det, vi ikke kan fikse – uhelbredelig sygdom, død og sorg, for eksempel?

Ledende hospitalspræst Lotte Mørk fra Rigshospitalet giver vores sprog for sygdom, død og afmagt en opsang, baseret på 20 års sjælesorgssamtaler med mennesker på kanten af livet.

En halv times pause med musik og et glas

Det er både uomgængeligt og noget af det mest naturlige, at vi alle sammen skal på toilettet. Måske en gang om dagen. To gange. Eller måske kun hver anden dag. Alligevel er vores afføring og eventuelle problemer med den et af de største tabuer.

Der er kun én måde at bryde det på, nemlig ved at tale lige ud af posen med ord, vendinger og begreber langt fra de medicinske lærebøger. Det gør speciallæge i mave- og tarmlidelser Lotte Fynne fra Regionshospitalet i Silkeborg ved blandt andet at kalde sig for "numselæge".

Ole Hartling, pensioneret overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd, holder oplæg om hjernesprog og hjertesprog i læge-patient-forholdet.

"Kærlighed og jubelsang, kan man ikke ta' med tang", sagde Piet Hein. Mennesket er sådan indrettet, at det tænker både rationelt og irrationelt. Med et billede fra radiofoni kan vi modtage og sende både på forstandens og hjertets bølgelængde. Lægen skal være klar over, at patienten modtager på begge bølgelængder.

Når lægen for en sikkerheds skyld siger til en patient på skadestuen: "Det gør ikke ondt, du skal ikke være bange!" Så har lægen sagt to ting, nemlig at det kan gøre ondt, og at der kan være grund til at være bange. Var det altså beroligende, når jeg sagde til mine børn: "Sov nu godt; der er ikke en trold under sengen!"?

En naturvidenskabeligt skolet læge skal kunne tale både hjerne- og hjertesprog. Først da bliver lægegerning til lægekunst.

Og hvad har vi så lært i dag? Hvor er der stadig plads til forbedringer? Og skal vi acceptere, at læge/patient-sproget altid vil være præget af et ulige forhold?

Det er nogle af de spørgsmål, som Kurt Strand stiller til oplægsholderne Marianne Rathje, Peter Qvortrup Geisling, Lotte Mørk, Lotte Fynne og Ole Hartling.

I paneldebatten vil de fem oplægsholdere reflektere over dagens pointer, og hvem ved; måske er der skabt nye indsigter og ideer.

Vinderne af årets sprogpriser kåres.