Tekstlogo-lysTekstlogo-lysTekstlogo_mobilTekstlogo-lys
  • Om Sprogprisen
  • Tilmeld dig Sprogdagen
  • Nyheder
Indstil tekst
✕

Vinderne af Sprogprisen.dk 2018

5. april 2018

Sprogprisen.dk 2018 til jobcentrene, DMI, Danbolig i Horsens og Politiken-journalist.

Årets bedste brev/e-mail

“Her er noget nyt på vej, en ny form for kommunikation, der sætter modtageren og vedkommendes situation i centrum. Som sagligt, men ‘kærligt’ byder op til dans.”

Med blandt andre disse ord begrundede teaterinstruktør og sprogprisdommer Peter Langdal torsdag aften, hvorfor KMD og de kommunale jobcentre fik Sprogprisen.dk 2018 for et nyt og mere forståeligt standardbrev til sygemeldte, der er på vej til igen at komme i arbejde.

Den sproglige stil er nemlig, sagde Peter Langdal, stik modsat den som “kancellist-cellister altid har praktiseret, når man i det offentlige er ude på at skabe distance til os såkaldt almindelige mennesker.”

 

Årets bedste tekst på sociale medier

Brevet er et blandt flere, som KMD er i gang med at omformulere for jobcentrene, og ud over prisen i kategorien bedste brev eller e-mail fik DMI en pris for årets bedste tekst på sociale medier.

Anne-Marie Skov, direktør i Tuborgfondet og med i dommerkomiteen, begrundede prisen med DMI’s “modtagerorienterede, inddragende og friske stil, som har fået over 60.000 borgere til at følge DMI’s tweets, som bringes døgnet rundt – året rundt, og som dermed også har den bredde og troværdighed, der skal til, når det virkelig gælder om at lytte til og følge råd og varslinger.”

 

Årets bedste hjemmesidetekst

I kategorien bedste hjemmesidetekst blev Danbolig i Horsens hyldet for “usædvanlig ærlig snak”. Journalist Kurt Strand overrakte prisen og fortalte, at “vi i dommerkomiteen blev ret begejstrede, da vi mødte en salgstekst med overskriften ‘Vaskeægte møgejendom i elendig stand’.”

 

Årets særpris: Den gode sportstekst

Sprogdagens tema var sport og sprog, og Politiken-journalist Rasmus Bech fik årets særpris for en artikel om doping.

Direktør Sune Bang, Kommunikationsbureauet København, begrundede blandt andet særprisen med, at Rasmus Bech “gennem flere årtier har bragt modtageren et spadestik dybere end normale sportstekster gør. Man fanges af det flydende og lette sprog, samtidig med at indholdet gør en klogere på et hjørne af sport.”

 

Se vinderteksterne her >>

 

Foto: Jørgen Chr. Wind Nielsen

Del:

SENESTE

  • Vinderne af Sprogprisen.dk 2023
    13. oktober 2023
  • Video fra Sprogdagen ’22
    26. oktober 2022
  • Vinderne af Sprogprisen.dk 2022
    4. oktober 2022
  • Sundhedsstyrelsen vinder Sprogprisen 21 | Foto: Christian Falck Wolff
    Medieomtale
    4. oktober 2021
  • Video fra Sprogdagen 21 |  Foto: Christian Falck Wolff
    Video: Sprogdagen 2021
    1. oktober 2021
  • Alle årets vindere af Sprogprisen | Foto: Christian Falck Wolff
    Vinderne af Sprogprisen.dk 2021
    29. september 2021

Følg med på Facebook


Bag Sprogprisen står

  • DMJX – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
  • Dansk Sprognævn
  • sproget.dk
  • Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
  • Wind Kommunikation
  • kurtstrand.dk
  • Syntaksis

Seneste nyheder

  • Vinderne af Sprogprisen.dk 2023
  • Video fra Sprogdagen ’22
  • Vinderne af Sprogprisen.dk 2022
  • Medieomtale
  • Video: Sprogdagen 2021

© 2025 Sprogprisen.dk | Privatlivspolitik | Cookies | Kontakt webmaster

    Indstil tekst