
KATEGORIER
Danmarks bedste tekst
Hvilken tekst kan inspirere os allerbedst i år fordi den er troværdig kommunikation i øjenhøjde med modtageren, sproget er klart og korrekt, og den er skrevet levende og engagerende? Det kan være alt fra en papirtekst til et opslag på sociale medier.
Danmarks bedste sproglige overraskelse
Hvilken sproglig formulering har i år vakt din opmærksomhed fordi den lige præcis skaber den effekt den skal? Det kan være alt fra et nyt ord til en ny måde at formulere et eller andet på. Send os en kort beskrivelse og teksten/foto så vi kan forstå sammenhængen.
Danmarks bedste arbejde med sproget
Hvilket arbejde med sproget kan i år bedst inspirere andre til at gøre kommunikationen endnu bedre? Fortæl gerne om målet, metoderne, og vedlæg fx et før-og-efter-billede. Det kan være alt fra introduktion af nye måder at skrive på til træning af skribenter eller evaluering af tekster.
KRITERIER
Priserne uddeles ud fra tre kriterier:
- Troværdig kommunikation i øjenhøjde med modtageren
- Klar, korrekt og konkret brug af sproget
- Levende og engagerende kommunikation









